Kunstskole i Odense

Velkommen til Fyns Kunstskole.

Vi er Fyns ældste kunstskole, og vi tilbyder kreative og lærerige kurser i tegning og kurser i maling.
Vi er en del af aftenskolen 1748, og vi er beliggende på toppen af Ørstedgade 16, 2. sal - indgang fra gården, hvorfra vi har vores egne lyse atelier-lokaler.
Fyns Kunstskole er for dig, der ønsker at fordybe dig i din interesse og passion for kunst, sammen med andre interesserede deltagere.
Måske du ønsker at blive bedre til det, du allerede er god til? Eller måske du ønsker at lære færdigheder, du endnu ikke mestrer.

Kurser for dig med passion & ambition

På Fyns Kunstskole tager vi altid hensyn til den enkelte elev, således at kurserne kan bruges til forskole til eksempelvis kunstakademier, brugsskoler, arkitektskoler, designskoler m.m.

Det er også et oplagt sted for dig, der ønsker at dygtiggøre dig og samtidig være en del af et inspirerende miljø.

Vi prioriterer en høj faglig interesse, undervisere der er udøvende kunstnere og uddannet til at undervise i klassiske færdigheder.

 

Hvorfor vælge Fyns Kunstskole?

Vi er en kunstskole for alle med interesse i kunstnerens klassisk håndværk, hvor der tages hånd om dine evner og dine ambitioner om udvikling.

Du behøver ikke mestre hverken tegning eller maling, når du tager et kursus hos os. Så længe du synes, det er sjovt og glædes ved det, så er Fyns Kunstskole det rette sted for dig.

Når du deltager i et af vores kurser, får du ligeledes muligheden for at være med i vores årlige udstilling på Odense Rådhus.

Pencil

Tegning

Vores mål med tegneundervisningen er at give dig som elev et solidt kendskab til tegning. Hvilket er fundamentalt, hvis du senere ønsker at beskæftige dig med maleri, grafik eller andre udtryksformer.

Paint Brush

Maleri

På vores malerkurser undervises der i forskellige teknikker som f.eks. olie, tempera og akvarel. Samt vil du få den nødvendige håndværksmæssige kunnen og blive lært i farveteori.